Winther Kangaroo Lite

    Kangaroo Lite er en stilren ladcykel i høj kvalitet. Det bruger-venlige design, med alt, hvad der er behov for, gør den hurtigt til en vigtig del af hverdagen, når børnene skal fragtes rundt på en komfortabel og sikker måde.


    KANGAROO LITE LEVERES INDIVIDUEL SAMLET MED ELLER UDEN E-MOTOR

    med hydrauliske skivebremser på forhjul, punkterhæmmende dæk og et udvalg af gear og el-motorløsninger.

    Vælg mellem Shimano Nexus 7 gear med fodbremse eller Alfine 8 gear med hydraulisk skivebremse bagpå.
    Med el-motor fåes den med centermotor Shimano STePS 6100 Di2, 5 gear (automatisk) eller Alfine 8 gear (manuelt) inklusiv skivebremser. Med bagnavsmotor fåes den med Promovec  med SRAM X4 og 8 udvendige gear eller med Bafang, 17,5 Ah, 43V – 8 udvendige gear. Skal man køre tit og med et tungt læs, så er en el-motor en god ide.

    Kalechen fås i: Rød og sort. Stellet kommer i: Rød, sort, blå, hvid og Forrest Green. Alle farver kan kombineres som man ønsker. Kalechen er inkluderet i prisen. Sæder og andet tilbehør skal specificeres ved bestilling.

    PRIS:
    Fra 24.895 dkk uden e-motor.
    Fra 36.405 dkk med bagnavsmotor (Promovec)
    Fra 37.350 dkk med bagnavsmotor (Bafang)
    Fra 43.360 dkk med centermotor (Shimano STePS), inklusiv forlys

    Kategori:

    Beskrivelse

    GOD PLADS TIL BØRN OG BAGAGE

    Børnene sidder trygt fastspændte i kabinen i de formstøbte sæder med fem-punkts seler. Her er god plads til børn på op til 130 cm. Indgangen ligger lavt, så det er let for børnene selv at stige ind og ud – hvilket sparer den voksne for mange løft. Bag sæderne er der god plads til bagage.

    Gennem det store panoramavindue kan man se børnene mens man cykler. Der er sidevinduer og fronten af kalechen holdes fast med hægter, hvis man har lyst til at have kabinen åben. Kalechen kan også åbnes bagtil for god ventilation på en varm sommerdag. Der er mulighed for solafskærmning, fluenet med mere.

    SIKKER KANGAROO KABINE

    Kalechen sidder placeret over to stærke alu-bøjler, der yder ekstra beskyttelse henover børnenes hoveder. Kabinenbunden er formet i stødabsorberende ABS plast, der er let at dekorere for eksempel med klistermærker. Så kan børnene selv være med til at sætte præg på cyklen.

    Kangaroo lite er desuden udstyret med reflekser både foran og langs kalechen, så den er tydelig i trafikken, og der er gjort plads til lygter.

    GODE KØREEGENSKABER OG KOMFORT

    Kangaroo Lite fås med styrdæmper i én position, der gør cyklen stabil og behagelig at køre. Syv indvendige Shimano gear med fodbremse på baghjul og skivebremser på forhjulene som standard betyder, at cyklen bremser sikkert uanset vejr.

    Sædet er udstyret med en quick spænder, så er det nemt at finde den bedste kørestilling. Stelkonstruktionen er let og stærk. Bagstellet er i aluminium, mens forstellet er fremstillet i højkvalitets stål.